Generalforsamling 2024

Beboerforeningen Sofieshvile indkalder til Generalforsamling

Onsdag d. 12. juni 2024, kl. 19.00 på Bechs Hotel i Tarm.

Dagsorden i henhold til vedtægterne

  1. Valg af dirigent.
  2. Bestyrelsens beretning om det forløbne år.
  3. Aflæggelse af regnskab. (vedlagt)
  4. Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent.
  5. Behandling af indkomne forslag
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
  7. Valg af to revisorer.
  8. Eventuelt.


Referat

Ad pkt. 1. Valg af dirigent

  • Øjvind blev forslået og valgt. Kunne berette at generalforsamlingen var lovlig indvarslet

 

Ad pkt. 2. Bestyrelsens beretning om det forløbne år

  • Ole berettede om året der er gået samt nye tiltag. Hele beretningen kan ses i linket til venstre på siden. Nedenfor fremhæves de væsentligste punkter
    • Mandag den 10. juni havde bestyrelsen et møde med Ringkøbing Skjern Kommune, hvor de overordnede punkter for mødet var:
      • Vedligeholdelse i området (herunder nuværende og fremtidig)
        • Kommunen overdrager al pasning af hække i lommerne, læbeplantning i og omkring kvarteret (Stationsvej, Gjerager og Vester Kvartervej samt hække ved cykelstier til grundejerforeningen. Grundejerforeningen skal fremover betale kommunen for at udføre dette arbejde.
        • Veje og stier forbliver kommunens ansvar og vi bliver varslet 4 år før overtagelse.
        • Vi er den eneste grundejerforening, som selv betaler for vintervedligehold
    • Overdragelse af areal hvor legepladsen ligger samt underskrift af aftale med kommunen og eftersyn af legepladsen
        • Bestyrelsen har nu underskrevet aftalen dokumentet for Legepladsen, da kommunen varslede, at de ellers vil afhente legeredskaberne
        • Legepladsen forbliver kommunens, da vi uanset ejerforholdet, selv skal foretage løbende inspektioner af legepladsen samt afholde årlig inspektion fra ekstern firma (Dalpin – pris omkring 3.000 kr. årligt)
    • Støjforhold (herunder beregninger og mulige løsninger)
        • Nye beregninger har vist, at der ikke er tilstrækkelig støj til at kommunen kan finansiere en støjvold
        • Prisen på en støjskærm er omkring 1 mill. kr. pr. 100 meter

 

Ad pkt. 3. Aflæggelse af regnskab underskrevet af bestyrelsen og revisorerne (se linket til venstre på siden)

  • Bodil fremlagde regnskab for det forgangne år – som blev godkendt

 

Ad pkt. 4. Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent (se linket til venstre på siden)

  • Bodil fremlagde budget for næste år – som blev godkendt.
  • Bestyrelsen anbefaler ikke kontingentstigning denne gang, men de stigende omkostninger til grøn vedligehold kan ikke udelukke fremtidige kontingentstigninger – hvilket blev godkendt

 

Ad pkt. 5. Rettidigt indkomne forslag

  • Der er ikke indkommet forslag til generalforsamlingen

 

Ad pkt. 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer samt suppleant.

  • Ole, Bodil P. og Anette blev genvalgt til bestyrelsen
  • Bodil H. og Morten blev genvalgt som suppleanter

 

Ad pkt. 7. Valg af revisorer

  • Øjvind og Svend Åge blev genvalgt som revisorer

 

Ad pkt. 8. Eventuelt. Under evt. kan der ikke sættes forslag til afstemning

  • Bestyrelsen ønskede en tilkendegivelse af om niveauet for vintervedligehold var tilstrækkelig, for meget eller for lidt.
  • Der var enighed om, at niveauet havde været tilstrækkeligt, også selv om det har været em stor post i regnskabet.
    • Vi afventer nu svar fra kommunen, hvorvidt vi forsat selv skal afholde omkostningerne til vintervedligehold.

 

Anette Kristensen, Referent












Formandens beretning

Aflæggelse af beretning for ”Sofieshvile” i perioden JUN 2023 til JUN 2024.

Vi er i bestyrelsen konstitueret således: Ole er formand, Peter er næstformand samt Sankt Hans korordinator, Bodil er kasserer, Anette er sekretær og Arne er legeplads koordinator og efter min mening har det fungeret rigtig fint, vi skal jo tænke på at det jo ikke er flere tusinde medlemmer vi skal repræsentere men kun 62 hustande som er forpligtet som følger:

 

Formål:

Såfremt kommunalbestyrelsen pålægger foreningen det, skal foreningen forestå vedligeholdelse af fællesveje, stier, fælles arealer, afskærmningsbælter i området og forlods afholde alle omkostninger i forbindelse hermed.

 

Klipning af fællesarealer:

Der er en lille ændring i forhold til kommunen hvad angår klipning af vore lommer og det er, at fra 2025 skal vi også selv klippe hækkene der hvor der er hække, så bestyrelsen foreslår at vi skal fortsætter med den gamle ordning indtil videre, altså således at vi selv sørger for hæk/græsklipning i de 6 lommer, efter behov og vi håber så at vi i hver af lommerne så aftaler hvem der klipper i jeres egen lomme, vi foreslår her 6 tovholdere der sørger for, at der blev fundet en der vil klippe i hver af lommerne, jeg har endda set flere robotklippere.

 

Ballekjær: Bodil Pedersen, Bodil Heinsvig og Gunnar Larsen.

 

Gjerager: Britta Nielsen, Svend Åge Olesen og Ole Pedersen.

 

Vi har dog indhentet et tilbud fra Holger Andersen på årlig klipning af græs således:


Legeplads    5.500,00

6 lommer     12.000,00

4 lommer       7.500,00

Alle priser er plus moms.


Som noget nyt fik vi overdraget vedligeholdelse af læbæltebeplantningerne og det bliver fra i år at opgaven er overdraget til grundejerforeningen (langs Stationsvej, langs Vestre Kvartervej samt langs Gjerager vejen).


Klipning af beplantninger/græs langs cykelstierne kommer der nærmere om, her var vi ikke enige med kommunen.

 

Legeplads:

Vi fik så den 20 JUN 2023 det oplæg som kommunen havde barslet med, et oplæg til en aftale som bestyrelsen skulle underskrive og i den står der blandt andet følgende i punkt 6:

  1. Drift og vedligehold. Det sikkerhedsmæssige ansvar af legepladsen påhviler Grundejerforening Sofieshvile. Vedligeholdelse og inspektion af redskaber og underlag påhviler Grundejerforening Sofieshvile og skal udføres, så DS normer og lovgivningen til enhver tid er overholdt. Redskaberne bør inspiceres på følgende måde, jf. DS. standarderne for området:
  2. Rutinemæssig visuel inspektion (1-14 dages interval afhængig af forholdene) Det påhviler Grundejerforening Sofieshvile at udføre dette, således at åbenlyse farer (hærværk, ituslåede dele, knuste flasker eller lignende) bringes i orden eller fjernes straks.
  3. Driftsinspektion (1-3 mdr. interval). Det påhviler Grundejerforening Sofieshvile at udføre dette, for at efterse redskabernes drift, stabilitet og slitage.
  4. Hovedinspektion (1-2 års interval). Det påhviler Grundejerforening Sofieshvile at udføre dette. Rapporten sendes til grundejer. Grundejerforening Sofieshvile udbedrer indenfor en af grundejer fastsat frist, fejl, mangler og utilstrækkeligheder påvist ved inspektionen. Dette betales af Grundejerforening Sofieshvile. Udbedres fejlene ikke inden for den fastsatte frist, er grundejer berettiget til at nedtage redskaberne uden yderligere omkostninger for grundejer. Grundejer har til enhver tid ret til fri og uhindret adgang til arealet, samt ret til at kræve meddelt alle nødvendige oplysninger til bedømmelse af, hvorvidt Grundejerforening 4 Sofieshvile overholder sine forpligtigelser, ligesom grundejer er berettiget til at foretage de fornødne undersøgelser til konstatering heraf. Redskaberne og underlaget må ikke på grund af manglende vedligeholdelse fremstå skæmmende. Det skal aftales, hvem der vedligeholder et evt. areal rundt om legepladsen. Hvis dette areal ikke kan anvendes til andet kommunalt formål, vil det blive en del af foreningens vedligehold af legepladsen. Aftale: Grundejerforening Sofieshvile står selv for alt drift og vedligehold af arealet, som er markeret i kortet her, herunder græsklipning og legeredskaber.


Vi var i bestyrelsen noget overrasket over aftalen, og har først underskrevet aftalen her for leden dag, da kommunen ellers ville fjerne vores legeredskaber.

Vi er i bestyrelsen enige om at bevare vores legeplads, andre foreninger har simpelthen fjernet alle deres redskaber, det ville vi ikke, så vi bestilte et sikkerhedseftersyn hos firmaet ”DALPIN” for at se hvor galt det egentlig stod til.


Rapporten kom ud den 3 AUG 2023 med 5 ubetydelige fejl, 12 punkter med lav risiko og 11 punkter der var uønsket, ingen med høj eller meget høj risiko.

Det var vores klatretårn der var farligst, så den pillede vi ned med det samme, og derefter gik Arne og undertegnede i gang med at reparere på de andre fejl og mangler(nye kæder og gynger, afkortning af gyngestativer) opstilling af nyindkøbt sansegynge, må ikke hænge sammen med andre gynger og så den største opgave at opgrave og fjerne græstørv, for derefter at udlægge godkendt faldsand, som kommunen heller ikke ville sponsere i år, så det var godt at vi fik kontingentet sat op sidste år, hvad alt dette har kostet penge i den forløbne periode, mere herom fra Bodil.

Det er i øvrigt Villy Jørgensen der har tilbudt at passe og pleje vores legeplads fra i år, og det ser godt ud.

Arealet hvor legepladsen ligger forbliver fortsat kommunens, vi skal blot passe arealer fremover.

 

Sankts Hans bålet:

Sankts Hans bålet 2023 blev afviklet på samme hyggelige måde som i gamle dage, dog uden bål grundet brandfaren, men arrangementet var som sædvanlig godt besøgt og teltet var fyldt op med glade voksne og børn og det medbragte kød blev grillet, og så blev der ellers gået til den og da vi ikke kunne spise mere, derefter blev der sunget lidt og vejret var igen med os.

Igen i år kan i sætte kryds ud for den søndag den 23 JUN da står teltet der igen, og så må vi jo se om vi må lave bål på grund af tørke.

 

Hvid vedligehold:

Vi har i denne vinter, som var noget strengere end vi har været vandt til, og har haft besøg af Uhrenholt, som har overtaget arbejdet efter Bruno Green stoppede, nogle flere gange end sidste vinter, til at salte de arealer som vi selv har ansvaret for, og Bodil vil i regnskabet lige komme ind på, hvad det så har kostet os i år, og vi håber så at det har været tilfredsstillende.

Vi er ved at undersøge ved kommunen om vi fortsat selv skal betale for dette da vi er den eneste grundejerforening der har denne opgave.

 

Grøn vedligehold:

Her må vi se hvordan det udvikler sig, der kommer et nyt oplæg fra kommunen og så må vi jo se hvordan de nye urørte naturarealer udvikler sig.

 

Rensningsanlæg:

Denne sag er formentlig lagt død, men man ved aldrig.

 

Støjafskærmning:

Omkring støjafskærmning ud mod Vester Kvartervej er det nu besluttet at det må vi gerne selv lave, men for egen regning, det vil sige at hvis vi søger om det, vil kommunen, hvis det er på deres jord se velvilligt på det, men vejdirektoratet skal ind over hvad angår udsigtsforhold, så er spørgsmålet skal det være en jordvold eller en støjskærm, skal der fældes træer eller hvad, men uanset hvad er det på vores regning. Nu er der så kommet en ny støjberegning dateret den 22 APR 2024, og beregningerne ser således ud:

 

Beregninger af vejdirektoratet:

På Vestre kvartervej                > 64 dB

I Lyne by                                 68-73 dB

Bo's grund nærmest vejen     58-60 dB

Bo's grund fjernest vejen       54-56 dB


Konklusion fra vejdirektoratet er:

Trafikstøjen i dele af undersøgte område overstiger miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for nye boligområder, men at der ikke findes en vejledende støjgrænser for eksisterende boligområder, så derfor vil kommunen ikke gøre noget for nuværende.

Pris på støjskærm: 100 meter ca. 1 million kr.

2023      6.912 biler            2034      8.142 biler på Vestre Kvartervej

2023         569 lastbiler      2034         569 lastbiler Vestre Kvartervej

 

Møde med kommunen den 10. juni 2024:

Jeg blev lovet et møde med kommunen (jordforsyningschefen, Mathias Johansen) i JUN måned, og de kom med 4 mand til mødet ved Bodil (chefren selv, en jurist og vejformanden) hvor emnerne skulle være:

  • Eftersyn af legeplads samt underskrift af aftale med kommunen.
  • Overdragelse af areal hvor legepladsen ligger.
  • Vedligeholdelse af området i fremtiden.
  • Støj fra vestre kvartervej.

  

Oversvømmelse i Ballekjær:

Som alle jo ved, har vi haft et rigtig vådt efterår og vinter, og først i februar 2024 gik det så galt i Ballekjær, Tarm Bybæk gik over sine bredder øst for Vestre Kvartervej, grundet høj grundvandstand kombineret med store regnmængder gjorde at alt vandet ikke kunne strømme gennem broen under Vestre Kvartervej og derfor stod op i de tilstødende grøfter og kom helt hen til og over Stationsvej ind på den ubebyggede grund på hjørnet i til Ballekær, og vandet stod noget højt i det syd/vestlige hjørne af Ballekjær. Beredskabet blev alarmeret og de kom med pumper/sand og sandsække omkring klokken 1800 og det resulterede i at vandet så igen var væk klokken 0600 om morgenen, det er vist første gang dette er sket, så hvad der lige skal gøres efterfølgende ved jeg for nuværende ikke.

 

POWER 2X anlæg:

Jeg ved ikke hvad i mener om anlægget som jo lægger til op et kæmpeprojekt til 60 milliarder kroner og mange nye arbejdspladser når det står færdigt, det kan jo ikke undgås at gøre noget ved Tarm hvis det bliver til noget.

 

Kommunens hjemmeside:

Hjemmeside ved kommunen der hedder ”GIV OS ET PRAJ” kører nu på fuld tryk og her beder kommunen om at alle indtaster skader med videre som man opdager, så sørger de for at de rigtige mennesker hos kommunen får besked, og at skaderne bliver udbedret. Jeg har brugt den flere gange og jeg synes at det virker godt.

 

Tak til den siddende bestyrelse for det fine samarbejde vi har haft i årets løb.


Mvh

Ole L. Pedersen

Formand